Gruppens slogan er: UDFORDRINGER der UDVIKLER 

– og gi’r mod på mere

 

Et aktivt og sundt fritidstilbud - med personlig udvikling gennem spændende, sjove og varierede udfordringer, som er afpasset efter alder og udviklingstrin. Udfordringer til både børn, unge og voksne!

 

 

Du lærer, ikke at være bange for at tage en udfordring. Du lærer udholdenhed og samarbejde. Noget, du har gavn af alle steder og resten af livet. Du lærer at gøre en forskel for dig selv OG andre!

 

Spejder kan man begynde på – i alle aldre og når som helst på året! Det skal prøves, for at man helt forstår, hvad det vil sige at være spejder!

 

Spejderarbejdet er en proces, der fører børnene

- fra afhængighed til selvstændighed, og

- fra selvoptagethed til ansvarlighed

 

Vi har fem aktivitetsområder:

1. Natur, 2. Friluftsliv, 3. Lejrliv, 4. Tro og fællesskab (herunder mellemfolkelig forståelse og verdensspejderfællesskab) og 

5. Klar dig selv

 

Vi har seks udviklingsområder:

1. Fysisk,
2. Socialt,
3. Følelsesmæssigt,
4. Åndeligt  
5. Intellektuelt
6. Selvstædigt

 

Dét, du lærer ved spejdermøderne og på ture og lejre, er noget, du kan bruge både i skolen og senere i din erhvervsmæssige karriere.

 

KFUM-Spejderne har et helt unikt træningssystem – og en fantastisk god lederuddannelse, som man allerede kan påbegynde i 13 års alderen.

Spejderbevægelsen er 100 år; men vi følger da med tiden – og har f.eks. også moderne aktiviteter så som GPS- og SMS-løb.

Når vi f.eks. stadig laver pionerarbejde (bygger med rafter og besnørringstov), så er det fordi – dels er det en sjov udfordring og dels er det en rigtig god samarbejdsøvelse.

 

Spejdersæsonen er hele året – bortset fra skoleferierne – og dog er der også af og til et tilbud om en spejderlejr i skoleferierne! 

 

I Peder Griib Gruppe, Erritsø værdsætter vi forskellighed og det gode samarbejde højt. I fællesskab løser vi opgaverne og løfter i flok.

 

Hvis du har lyst til at prøve at være med, så Kontakt os