Peder Griib Gruppe, Erritsø, Fredericia er en del af KFUM-Spejderne og består for tiden af en familiespejderenhed og en trop.
Troppen
For piger og drenge, som går i 4. klasse og opefter. Vi mødes onsdage kl. 18.00 til 20.00.
For evt. afbud til møde eller yderligere information,
Kontakt ledere for Troppen
Familiespejder
For familier, der består af voksne med børn 0-6 år – ældre søskende er også velkomne. Børn i 0.-1. klasse er velkomne uden voksne.
Familiespejderne holder møde en søndag hver måned kl. 9.30-12.30.
Se mere i Facebookgruppen https://www.facebook.com/groups/215041338704440, som er Familiespejders side på Facebook.
Vi har base i Lynghytten, Højmosevej 9A og tager nogle gange til skov eller strand derfra.
Tilmelding skal ske forud for hvert møde.
Kontakt leder for Familiespejderne
Mødested er Lynghytten, hvis der ikke er angivet et andet sted i enhedens program.
Vi tager individuelle hensyn med blik for børnenes udviklingstrin og modenhed, når de skal rykkes videre i enhederne – og derfor er opdelingen kun beregnet til at give et ”fingerpeg” om aldersinddelingen.
Kontakt vedr. gruppen generelt:
Kontakt Anders Pedersen
KFUM-Spejderne i Danmark blev grundlagt den 28. september 1910 i KFUMs bygning i Gothersgade i København.
De var en håndfuld unge mænd fra gymnastikafdelingen, der allerede i maj 1909 havde hørt om dette nye spejderbegreb fra en af KFUMs sekretærer, Gunner Engberg, som havde været i London og havde købt Scouting for Boys. I november samme år holdt han foredrag om spejdersport i Ungdomsafdelingen og dette inspirerede til at arbejde videre med at indføre spejderarbejde i KFUM.
Stifteren blev maskinmester Jens Grane ( 1880 – 1961 ) med Jens Engberg og Herik Galle som medhjælpere. En uge efter det første stiftende møde af KFUMs Spejderkorps blev der etableret 4 patruljer med 28 drenge og atter en uge senere var det blevet til 6 patruljer med ca. 50 drenge. Disse første patruljer var i begyndelsen ledet af unge voksne, men snart blev det grundlæggende princip om, ”at børn leder børn under vejledning af voksne” indført.
I december blev Det danske Spejderkorps stiftet ud fra de patruljer, der allerede havde fungeret uden samlet ledelse siden 1909. KFUMs Spejderkorps forhandlede om at blive en del af DDS, hvor Jens Grane også var medlem af korpsrådet, men først mellem 1912 og 1916 blev KFUM-Spejderne en Divisions i Spejderkorpset.
I 1916 blev korpset igen selvstændigt, da man ikke kunne blive enige med DDS om forpligtelsen til at forkynde det kristne budskab for spejderne. Siden har korpset udviklet sig som et selvstændigt spejderkorps, der ser sig selv som et folkekirkeligt arbejde for børn og unge.
Den første korpslejr blev holdt i 1916 ved Bramsnæs Vig, hvor der deltog 126 spejdere ud af det samlede medlemstal på 504
I 1972 blev de første enheder med både piger og drenge godkendt, og siden 1982 har korpset i lige stort omfang henvendt sig til både piger og drenge.
Ud fra det kristne grundlag og den internationale spejderbevægelses idé med en spejderlov, et spejderløfte og en arbejdsmetode med at arbejde i patruljer og opøve færdigheder gennem learning by doing, har korpset udviklet sig siden og har en spændende historie at se tilbage på og en fremtid, som du er med til at skabe.
Spejderbevægelsen er en frivillig, ikke-parti-politisk bevægelse, som er åben for alle uden hensyn til deres oprindelse, race eller tro.
Spejderbevægelsens formål er at bidrage til udviklingen af børn og unge mennesker i at realisere deres fulde fysiske, intellektuelle, sociale og åndelige muligheder som individer, som ansvarlige borgere og som medlemmer af deres lokale, nationale og internationale samfund.
Robuste mennesker
Det er spejderbevægelses opgave at bidrage til at udvikle børn og unge til hele mennesker, dvs. udvikle dem fysisk, socialt, åndeligt, intellektuelt og følelsesmæssigt. Vi opfatter spejderarbejdet som en proces, der udvikler børn og unge til selvstændighed og ansvarlighed der samtidig gør børn og unge robuste i forhold til mange af de oplevelser de senere vil møde i livet. Spejderarbejdet er en livsstil, hvor friluftsliv, frivillighed, kristen livsholdning, samvær, selvstændighed, medansvar og engagement er bærende. Det daglige, praktiske spejderarbejde er den ramme, hvor børn og unge møder udøver denne livsstil.
Mellemfolkelig forståelse
Grundlæggende for spejderarbejdet er, at alle mennesker er ligeværdige uanset deres oprindelse, race, køn eller tro. Vi lader børn og unge mødes på tværs af landegrænserne gennem verdensspejderfællesskabet. Derigennem skaber vi forståelse for andre kulturer og respekt for menneskers forskellighed, hvilket er en vigtig del i arbejdet på at skabe fred og lighed i verden.
Møde børn og unge med kristendommen
Spejderarbejdet skal støtte børn og unges søgen mod den åndelige dimension i tilværelsen. Med spejderarbejdets naturlige forhold til den kristne tro, og et levende og engageret møde med den kristne livsholdning, giver vi spejderen mulighed for at finde sin egen tro og lære at have respekt for andres.
Demokratisk livsholdning
Vores målsætning om, at spejderen skal tage medansvar, lægger også op til, at vi skal tage ansvar for udviklingen i samfundet, både lokalt og globalt. Det betyder for den enkelte spejder et engagement i nærmiljøet – hjemmet, skolen, menigheden, og på længere sigt en interesse for de demokratiske processer i samfundet.
KFUM Spejderne i Danmarks vision og mission er at “Rykke verden med vilje”
KFUM-Spejderne giver børn og unge mod til sammen at tage ansvar for en bedre verden.
Det gør vi ved at udvikle værdifulde kompetencer og skabe meningsfulde fællesskaber med liv og begejstring, som er attraktive for flere børn og unge.
Det betyder, at den enkelte spejder føler sig stolt over og anerkendt for at gøre en forskel.
For at opnå dette bruger den den verdensomspændenede Spejdermetode, som er grundlagt af Baden-Powel da han startede med at oprette spejderbevægelsen.
Spejdermetoden består af følgende 8 principer
- Lær ved at gøre ( Learning by doing)
- Patruljesystemet
- Mødet mellem børn og voksne
- Det fremadskridende program
- Fantasirammer
- Leg for livet
- Spejderlov og spejderløfte
Læs mere om spejdermetoden her https://spejdernet.dk/om-os/spejderbevaegelsen/spejdermetoden/